03/06/2020

Gør havedammen til en oase for dyrelivet

En havedam virker som en magnet på frøer, vandsalamandere, fugle, guldsmede og mange andre spændende dyr, hvis du indretter den rigtigt. Her får du vores bedste tips.

 

 

Tekst: Haveselskabet

Vand i haven giver oplevelser året rundt og tiltrækker et rigt dyreliv, især hvis du indretter dammen, så den tager hensyn til de dyrenes behov for føde, skjul og ynglesteder.

For selvom en lille dam i haven ikke kan erstatte en stor, naturlig sø, er den alligevel en skøn oase for nogle af de frøer, vandsalamandere, insekter og andre vanddyr, som er blevet hjemløse i takt med, at mange vandhuller er forsvundet i det danske landskab.

 

Her får du otte tips til at anlægge en dyrevenlig havedam:

1. Anlæg havedammen med skrå kanter.

2. Giv dammen forskellige vanddybder.

3. Ingen fisk i en dyrevenlig dam.

4. Sørg for både sol og skygge.

5. Sørg for flydende skygge.

6. Plant planter med store blade ved bredden.

7. Undgå at bruge pumper og filtre.

8. Brug regnvand i havedammen.

Dyrene kommer helt af sig selv, hvis dammen er indrettet dyrevenligt. Alle danske padder er fredede, så du må ikke hente dem i naturen.

 

 

Gode planter til den dyrevenlige dam

Til forskellige vanddybder

• Vandrøllike, Hottonia palustris (10-70 cm vand)

• Brudelys, Butomus umbellatus (5-20 cm vand)

• Vand-pileurt, Pesicaria amphibia (25-50 cm vand)

• Gul åkande, Nuphar lutea (50-200 cm vand)

 

Til dammens kant

• Almindelig kattehale, Lythrum salicaria (0-10 cm vand)

• Engkabbeleje, Caltha palustris (0-10 cm vand)

• Gul iris, Iris pseudacorus (0-20 cm vand)

• Sværdsiv, Juncus ensifolius (0-20 cm vand)

• Stivstar, Carex elata (0-10 cm vand) Fritflydende vandplanter

• Almindelig frøbid, Hydrocharis morsus-ranae (fra 15 cm vand)

• Krebseklo, Stratiotes aloides (fra 50 cm vand)

• Tornfrøet hornblad, Ceratophyllum demersum (50-100 cm vand)